DS Garantiordning |
|
DS-garantien dækker beløb på op til kr. 75.000 inklusiv moms. Og selv om den virksomhed, du klager over, for eksempel ophører, får du alligevel udbedret eventuelle fejl eller mangler op til beløbsgrænsen. Arbejdet udføres af en anden virksomhed under ordningen.
2. Send et klageskema til ankenævnet
Bliver vi ikke enige, kan du kontakte Håndværkets Ankenævn. Her kan du rekvirere et klageskema til brug for den videre sagsbehandling. Du finder link til klageskemaet nederst på denne side. Når du har returneret skemaet, bliver klagen først sendt til Energiservice Lygas for at få vores kommentarer, og her bliver de fleste sager løst. Opnår vi stadig ikke enighed, går sagen videre til Håndværkets Ankenævn, hvis du ønsker det. Det koster kr. 300,- at starte en sag dér. Gebyret skal først deponeres, når dit klageskema har været forelagt Energiservice Lygas og du stadig ønsker at gå videre med sagen.
For at give Ankenævnet det bedste grundlag for at afgøre sagen, bliver de fleste installationer besigtiget. Det vil sige, at en uvildig fagmand aftaler et besøg, hvor han skal se installationen.
Når sagen er afgjort hos ankenævnet, bliver kendelsen sendt til begge parter. Normalt er der sat en frist på 30 dage til at opfylde kendelsen, men ankenævnet kan give en længere frist, hvis arbejdets omfang, vejrforhold m.v. gør det nødvendigt. Du får pengene tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold ved nævnet.
Ankenævnet behandler kun sager om arbejde for minimum kr. 3.000,- inklusiv moms. Taber du sagen, skal du betale omkostninger i forbindelse med klagen – dog maksimalt kr. 3.000,- inkl. moms.
