Hos Energiservice A/S tilbyder vi montering af en trykekspansionsbeholder for kunder i blandt andet Rødovre, Vanløse og hele København samt hele Sjælland og i Sønderjylland, hvor vi også har en afdeling.
Hvad er en trykekspansionsbeholder?
En trykekspansionsbeholder er en lukket beholder, hvor der sidder en membran inde i stålbeholderen. Mellem stålbeholderen og membranen er der kvælstof. Når vandet i en trykekspansionsbeholder bliver varmt, udvider vandvolumen sig.
Det varme vand bliver skubbet ind i membranen, som forhindrer vandet i at komme ud af beholderen. På denne måde kan vandet udvide sig, uden der sker noget.
Hvor stor skal en trykekspansionsbeholder være?
En trykekspansionsbeholders størrelse afhænger af, hvor mange liter vand der er i systemet. En god tommelfingerregel er, at vand udvider sig ca. 5-8 %, når det bliver varmet op.
Læg desuden 3-5 % ekstra til størrelsen til din ekspansionsbeholder - så er du på den sikre side. Så bliver den heller ikke tømt, hver gang vandet varmes op.
Eksempel:
Mængde på akkumuleringsvand: 1.000 liter
Mængde af vand i det eksisterende anlæg: 300 liter
Samlet vandmængde: 1.300 liter
5-8 % af 1.300 liter = 91 liter
Du har dermed brug for en ekspansionsbeholder på 100 liter.
Nye kontra ældre beholdere
Med en moderne trykekspansionsbeholder har man den fordel, at vandet cirkulerer i et lukket system. En ekspansionsbeholder af ældre type kan være åben. Det giver vandet mulighed for at optage ilt fra luften, hvilket kan give tæringsproblemer.